{"id":11185,"date":"2016-05-26T11:33:07","date_gmt":"2016-05-26T09:33:07","guid":{"rendered":"http:\/\/aomoi.net\/blogg\/?p=11185"},"modified":"2016-05-26T14:01:47","modified_gmt":"2016-05-26T12:01:47","slug":"lauda-sion-salvatorem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/2016\/05\/lauda-sion-salvatorem\/","title":{"rendered":"Lauda Sion Salvat\u00f3rem"},"content":{"rendered":"<p style=\"text-align: center;\"> <iframe loading=\"lazy\" width=\"640\" height=\"360\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/qjyFJBABHFw\" frameborder=\"0\" allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<blockquote><p>Lauda Sion Salvatorem is a sequence prescribed for the Roman Catholic <strong>Mass of Corpus Christi<\/strong>. It was <strong>written by St. Thomas Aquinas<\/strong> around 1264, at the request of Pope Urban IV for the new Mass of this Feast, along with Pange lingua, Sacris solemniis, Adoro te devote, and Verbum supernum prodiens, which are used in the Divine Office. The hymn tells of the institution of the Eucharist and clearly expresses the belief of the majority of Christians that the bread and wine become the body and blood of Jesus during the celebration of the Eucharist. Transubstantiation is the philosophical name given to the process which explains how this happens in Roman Catholic tradition. As with St. Thomas&#8217; other three Eucharistic hymns, the last few stanzas are often used alone, in this case, the Ecce panis Angelorum.<\/p>\n<p>Lauda Sion is one of only four medieval Sequences which were preserved in the Missale Romanum published in 1570 following the Council of Trent (1545\u201363)\u2014the others being Victimae paschali laudes (Easter), Veni Sancte Spiritus (Pentecost), and Dies Irae (Requiem Masses). (A fifth, Stabat Mater, would later be appointed in 1727.) Before Trent many feasts had their own sequences. It is still sung today, though its use is optional in the post-Vatican II Ordinary form. The Gregorian melody is borrowed from the 11c sequence Laetabundi iubilemus attributed to Adam de Saint-Victor.<\/p><\/blockquote>\n<p><a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Lauda_Sion\">Teksten over er fra engelsk Wikipedia<\/a>. Lytt gjerne til denne sekvensen og se den latinske teksten (over) og\/eller les den norske oversettelsen (under).<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Sion, pris din saliggj\u00f8rer, pris din hyrde og din f\u00f8rer, syng hans lov med sang og spill.<br \/>\nHva du evner, skal du vise, ingen kan til gagns ham prise, ingen ord kan strekke til.<br \/>\nBr\u00f8d som lever, og som tenner liv i den som br\u00f8det kjenner, gjenstand for v\u00e5r hyldest er.<br \/>\nSiste kveld til sine venner ga han det med egne hender. Ingen tvil kan rommes her.<br \/>\nLov skal klinge, lov skal lyde, lov skal glede, lov skal pryde hjertets jubelsang og ord,<br \/>\nFor i dag vi feirer minnet, det som aldri bort kan svinne, om det f\u00f8rste nattverdbord.<br \/>\nP\u00e5sken fra den gamle pakt viker for den nye makt, alt blir nytt ved Kongens bord.<br \/>\nNye lov m\u00e5 gamle d\u00f8mme, skyggen m\u00e5 for sannhet r\u00f8mme, natt for lys p\u00e5 Herrens ord.<br \/>\nDet som Kristus den gang gjorde, b\u00f8d han oss fra nattverdbordet gj\u00f8re for \u00e5 minnes ham.<br \/>\nOg han ga en hellig l\u00e6re: br\u00f8d og vin skal offer v\u00e6re, som til frelse b\u00e6res fram.<br \/>\nKristentroen vitner dette: br\u00f8det blir hans kj\u00f8d med rette, vin forvandles til hans blod.<br \/>\nTa det, se det, kan du ikke, det er skjult for v\u00e5re blikke, mot natur, erkjent i tro.<br \/>\nBr\u00f8d og vin er tegn, og ingen ser det som er skjult i tingen: st\u00f8rste skatt p\u00e5 denne jord.<br \/>\nKj\u00f8d er f\u00f8de, blodet drikke, Kristus hel, han deles ikke, hel i begge ting han bor.<br \/>\nDeles ikke n\u00e5r han nytes, minker ikke om han brytes, like hel til hver seg gir.<br \/>\nNyter \u00e9n ham, nyter mange, br\u00f8det t\u00e6res mange gange; ufort\u00e6rt han alltid blir.<br \/>\nGode f\u00e5r det, onde f\u00e5r det, men s\u00e5 ulikt begge g\u00e5r det: \u00e9n f\u00e5r liv, en annen d\u00f8d.<br \/>\nGodt er livet, ond er d\u00f8den, begge fikk den samme f\u00f8den, ulikt virker samme br\u00f8d.<br \/>\nBrytes br\u00f8det, m\u00e5 du minnes. i hver del det hele finnes. Visshet her kan bare vinnes n\u00e5r du fullt og fast det tror.<br \/>\nYtre hylle kan f\u00e5 lyte, tingen selv kan du ei bryte. Herren som du f\u00e5r \u00e5 nyte: alltid ens og like stor.<br \/>\nSe det engelbr\u00f8d som l\u00f8nner vandringsmannens fromme b\u00f8nner, sanne br\u00f8d for Herrens s\u00f8nner, ikke slengt til hunder sm\u00e5.<br \/>\nTegn for dette har v\u00e5r viden: Isak engang, Lammet siden, og fra \u00f8rkenvandringstiden manna som p\u00e5 marken l\u00e5.<br \/>\nGode hyrde, sanne f\u00f8de, Jesu, tilgi oss v\u00e5r br\u00f8de, vern oss, du, i all v\u00e5r m\u00f8de, hjelp oss gjennom verdens \u00f8de fram til alle goders land.<br \/>\nDu som allting vet og veier, her i d\u00f8dens dal oss leier, gi at vi m\u00e5 vinne seier og med dem som arven eier, benkes hist med glede kan.<br \/>\nAmen. Alleluja.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Lauda Sion Salvatorem is a sequence prescribed for the Roman Catholic Mass of Corpus Christi. It was written by St. Thomas Aquinas around 1264, at the request of Pope Urban IV for the new Mass of this Feast, along with Pange lingua, Sacris solemniis, Adoro te devote, and Verbum supernum prodiens, which are used in [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"categories":[3,11],"tags":[],"class_list":["post-11185","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-katolsk","category-liturgi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11185","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11185"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11185\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11213,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11185\/revisions\/11213"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11185"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11185"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11185"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}