{"id":13801,"date":"2020-07-06T12:40:55","date_gmt":"2020-07-06T10:40:55","guid":{"rendered":"http:\/\/aomoi.net\/blogg\/?p=13801"},"modified":"2020-07-06T12:48:36","modified_gmt":"2020-07-06T10:48:36","slug":"grundig-biografi-om-pave-benedikt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/2020\/07\/grundig-biografi-om-pave-benedikt\/","title":{"rendered":"Grundig biografi om pave Benedikt"},"content":{"rendered":"

Danske Katolsk Orientering<\/a> trykker en grundig anmeldelse av Benedikt XVI \u2013 Ein Leben<\/em> (1184 sider). Boka kom ut p\u00e5 tysk i april i \u00e5r og kommer visst p\u00e5 engelsk (i to bind) i november. Her er en hel del av anmeldelsen:<\/p>\n

… Joseph Ratzingers barndom er en del af hele det tidsbillede, Peter Seewald ruller ud i den store nye biografi: Benedikt XVI. Ein Leben (Benedikt XVI Et liv). Og Seewald m\u00e5 siges at v\u00e6re den rette mand til opgaven. \u2026 \u00c5rs researcharbejde, jagt i arkiverne og privat korrespondance med pave Benedikt ligger bag Seewalds nye biografi. Mere end 100 skolekammerater, venner fra pr\u00e6steseminariet, naboer, familiemedlemmer og universitetskollegaer er blevet interviewet til den 1084 sider lange Benediktbiografi.<\/p>\n

\"\" Den unge Joseph er temmelig indadvendt og flygter ind i b\u00f8gerne. Yndlingsbogen bliver Hermann Hesses Klassiker Steppeulven \u2013 senere hippiernes kultbog. Han skriver digte, og som seminarist er han igennem en langvarig forelskelse, f\u00f8r han beslutter sig for at blive pr\u00e6st. \u201dJa, jeg er blevet ber\u00f8rt af k\u00e6rligheden i dens forskellige dimensioner og former. At v\u00e6re elsket og give andre k\u00e6rlighed tilbage har jeg mere og mere oplevet som helt grundl\u00e6ggende\u201d, siger pave Benedikt, og Seewald sp\u00f8rger ham direkte: \u201dVar De forelsket i en pige? M\u00e5ske. Alts\u00e5 ja? Man kunne udl\u00e6gge det s\u00e5dan. Hvor l\u00e6nge varede s\u00e5 denne lidelsesfulde tid? Nogle uger? Et par m\u00e5neder? L\u00e6ngere.\u201d <\/em><\/p>\n

En yderst samvittighedsfuld pr\u00e6st\u201d \u201dEn yderst samvittighedsfuld og meget duelig pr\u00e6st med teologiske kundskaber, der er overordentlig store for hans alder\u201d. S\u00e5dan er skudsm\u00e5let fra sognepr\u00e6sten i M\u00fcnchen-Bogenhausen om kapellan Ratzinger, der ogs\u00e5 beskrives som lidt for genert. Kometkarrieren starter med disputats om Sankt Bonaventura og ans\u00e6ttelse ved universitetet i Bonn. Tiltr\u00e6delsesforel\u00e6sningens tema er en \u00e6gte Ratzinger \u2013 troens Gud og filosoffernes Gud. <\/p>\n

Meget tidligt opdager han kvaliteterne i la nouvelle theologie \u2013 en bev\u00e6gelse, der \u00f8nskede en grundl\u00e6ggende reform af katolsk teologi med en tilbagevenden til kilderne – kirkef\u00e6drene. <\/p>\n

Ratzinger v\u00e6kker opsigt, da han i oktober 1958 i tidsskriftet Hochland skriver om, at den moderne kirke er blevet en hedensk kirke \u2013 selv om facaden er i orden, og man kan fremvise de nydeligste religionsstatistikker. Og han taler i klartekst: <\/p>\n

\u201dHedenskaben sidder i dag i Kirken selv og det kendetegner kirken i vore dage som ogs\u00e5 den nye hedenskab, at det drejer sig om hedenskab i kirken og om en kirke, i hvis hjerte hedenskaben lever\u201d. Artiklen kommer i 1958 i tidsrummet mellem Pius XIIs d\u00f8d og valget af hans efterf\u00f8lger. P\u00e5 en vis m\u00e5de formulerer den Kirkens program for eftertiden. Den store fort\u00e6lling, Kirken har pr\u00e6get verden med er ved at falme, og Kirken m\u00e5 til at indstille sig p\u00e5 at v\u00e6re en mindretalskirke. Det blev opfattet som st\u00e6rkt provokerende, og Ratzinger bliver kaldt modernist. Men i K\u00f6ln sidder kardinal Frings med de samme tanker. <\/p>\n

<\/p>\n

Joseph Ratzinger bliver personlig assistent for kardinal Joseph Frings og tr\u00e6der for alvor ind p\u00e5 den internationale scene. Den 25. februar 1961 holder han foredrag om det kommende koncil og det 1. Vatikankoncil p\u00e5 Thomas Moore Instituttet i Bensberg. P\u00e5 forreste r\u00e6kke sidder kardinal Frings som meget opm\u00e6rksom tilh\u00f8rer. Foredraget g\u00f8r s\u00e5 stort et indtryk p\u00e5 Frings, at han straks betror Ratzinger en opgave, han ikke selv f\u00f8ler sig teologisk rustet til. I Genua skal han holde en tale om det samme emne, og han bad Ratzinger skrive manuskriptet. <\/p>\n

Det kommer Johannes XXIII for \u00f8re, at talen har vakt begejstring: Kardinalen bliver ringet op om morgenen og bedt om omg\u00e5ende at m\u00f8de i Vatikanet, hvor paven iler ham i m\u00f8de. De sagde alt det, som jeg t\u00e6nkte og ville sige, men ikke kunne sige selv\u201d, siger paven til Frings, der var med i den centrale forberedelseskommission til koncilet. <\/p>\n

Kardinal Frings kommer p\u00e5 forsiden af Spiegel med teksten Deutsche Welle. Med det var der t\u00e6nkt p\u00e5 den b\u00f8lge, Frings havde udl\u00f8st i Rom. L\u00e6ngere inde i bladet n\u00e6vnes Ratzinger som \u201d en af de mest begavede reformteologer\u201d.<\/p>\n

Seewald kalder det en myte, at Ratzinger har udviklet sig fra progressiv til konservativ. Han argumenterer energisk for, at Ratzingers teologi meget tidligt er f\u00e6rdigdannet, og at der er kontinuitet i den. Som pave Benedikt siger til ham: \u201d det er ikke mig, men de andre der har \u00e6ndret sig\u201d. Seewald sammenligner forholdet mellem Ratzinger og K\u00fcng med forholdet mellem Mozart og Salieri. Han ser K\u00fcng som den hovedansvarlige for at have bygget det billede op, vi kender s\u00e5 godt. Panserkardinalen, Guds rottweiler og storinkvisitoren er nogle af de tvivlsomme titler, der bliver h\u00e6ftet p\u00e5 Ratzinger, da han i 1981 bliver pr\u00e6fekt for Trosl\u00e6rekongregationen. <\/p>\n

Der er mange ligheder mellem de to – de er begge fra Alperne, fra dedikerede katolske familier, og de er begge humanistisk dannede. Begge deltog i koncilet som periti (r\u00e5dgivere) \u2013 Ratzinger som peritus for \u00e6rkebiskoppen af K\u00f6ln og K\u00fcng som peritus for bl.a. biskoppen af Rottenburg. Sympatien lader til at have v\u00e6ret gensidig mellem de to. Vi h\u00f8rer, at Ratzinger l\u00e6ser K\u00fcngs disputats med nydelse og syntes om K\u00fcngs \u201dsympatiske \u00e5benhed og ukomplicerede v\u00e6rem\u00e5de\u201d. I 1966 er det K\u00fcng, der arbejder for, at Ratzinger skal have den nyoprettede teologiske l\u00e6restol i T\u00fcbingen. <\/p>\n

K\u00fcng med den velhavende baggrund kommer velkl\u00e6dt k\u00f8rende i sin Alfa Romeo til koncilets samlinger, mens Ratzinger ankommer i sit slidte t\u00f8j p\u00e5 en brugt cykel. Den ene er mediedarling og den anden skydeskive for de medier, der taler reformkirkens sag. <\/p>\n

Seewald karakteriserer K\u00fcng som en, der \u201dhavde en sikker fornemmelse for de udviklinger, der l\u00e5 i luften og kunne elektrificere mennesker\u201d, ja \u201dhan kunne lave formuleringer, der kr\u00f8b ind under huden p\u00e5 folk\u201d. Hvor Ratzinger i f\u00f8lge Seewald forsvarer det enkle menneskes folkefromhed mod \u201dprofessorernes kolde religion\u201d, satser K\u00fcng p\u00e5 de katolske eliter, siger Seewald. K\u00fcng var virtuos til at bruge medierne og holdt pressekonferencer for \u00e5bent kamera p\u00e5 Peterspladsen. Han opererer med en diffus st\u00f8rrelse som \u201dkoncilets \u00e5nd\u201d, mens Ratzinger k\u00e6mper i 50 \u00e5r for at forsvare \u201ddet sande koncil\u201d, siger Seewald. <\/p>\n

I januar 2009 med skandalen omkring biskop Williamsons holocaustforn\u00e6gtende udtalelser, citerer S\u00fcddeutsche Zeitung K\u00fcng: \u201dFor pontifex (brobyggeren) betyder \u201dforsoning\u201d med fire \u00e6rkereaktion\u00e6re mere end katolikkernes tillid\u201d. <\/p>\n

Ratzinger bliver valgt til pave i 2003 efter et af de korteste konklaver nogensinde. Wir sind Papst (vi er pave) st\u00e5r der p\u00e5 forsiden af BILD. Fire millioner mennesker samles i det f\u00f8rste \u00e5r til forskellige events med paven \u2013 flere end nogensinde f\u00f8r. I K\u00f6ln kommer der halvanden million til Verdensungdomsdagen i 2005, og den f\u00f8rste encyclika \u201dDeus caritas est\u201d s\u00e6lges i millioner af eksemplarer. Stemningen er vendt, og \u201dpanserkardinalen\u201d vokser ud af forg\u00e6ngerens skygge. <\/p>\n

Efter Williamsonsagen g\u00e5r det nedad. I samtalen med Seewald kalder pave emeritus det \u201dfuldkommen ubegribeligt\u201d at ingen havde orienteret ham om biskop Williamsons udtalelser om holocaust. Bek\u00e6mpelse af fattigdommen, milj\u00f8sp\u00f8rgsm\u00e5l, globaliseringen bliver skubbet til side. <\/p>\n

M\u00f8gsagerne st\u00e5r i k\u00f8. En udtalelse om kondomer i flyet p\u00e5 vej hjem fra et vellykket bes\u00f8g i Angola virker som benzin p\u00e5 b\u00e5let. Og n\u00e6ste katastrofe er p\u00e5 vej. Den 20. maj 2009 kommer Ryan-rapporten, der p\u00e5viser misbrug foreg\u00e5et i en periode p\u00e5 50 \u00e5r af over 2.500 b\u00f8rn i et stort antal katolske institutioner i Irland. Der er problemer med tvivlsomme forretninger i Vatikanbanken IOR, og i 2012 kommer Vatileaks-aff\u00e6ren, hvor fortrolige dokumenter blev l\u00e6kket af Paolo Gabriele, pavens personlige butler. Svaghederne \u2013 informationsniveauet i Vatikanet og d\u00e5rlig krisemanagement \u2013 bliver tydeligere. Ledelsen var ikke mere kompetent under Johannes Paul II, mener Seewald; men regeringsapparatet fungerede som en velsmurt maskine. Stassekret\u00e6r Tarcisio Bertone ses som den hovedansvarlige for, at potentialet i dette pontifikat ikke kunne komme til udfoldelse.<\/p>\n

I bogens sidste kapitel fra november 2018 g\u00f8r pave emeritus status. Den st\u00f8rste fare for Kirken ligger i de humanistiske ideologiers diktatur. At sige de humanistiske ideologier imod betyder udelukkelse fra den grundl\u00e6ggende konsensus i samfundet, mener pave emeritus. \u201dFor hundrede \u00e5r siden ville enhver have anset det for absurd at tale om homoseksuelt \u00e6gteskab. I dag exkommunikeres man fra samfundet, hvis man g\u00e5r imod det. Noget lignende g\u00f8r sig g\u00e6ldende ved abort og ved fremstilling af mennesker i et laboratorium\u201d, siger han. <\/p>\n

Er Benedikt skyggepave? Nej, siger han. Han har kun taget til orde, n\u00e5r han blev opfordret – og aldrig i sager, der havde med den aktuelle ledelse af Kirken at g\u00f8re. Allerede i 2010 erkl\u00e6rede Benedikt XVI i interviewbogen Licht der Welt (verdens lys), at en pave ikke blot har ret, men undertiden ogs\u00e5 pligt til at tr\u00e6de tilbage, hvis han fysisk eller psykisk ikke er i stand til at klare sit job. <\/p>\n

Benedikt XVI. Ein Leben er yderst velskrevet. Dette er ikke en distanceret biografi. Seewald ser uden forbehold p\u00e5 Benedikt som en helt unik skikkelse og en af det 20. \u00e5rhundredes st\u00f8rste teologer, men fremh\u00e6ver dog ogs\u00e5 pontifikatets svagheder. Bogen sp\u00e6nder over n\u00e6sten et \u00e5rhundrede \u2013 fra tiden f\u00f8r Benedikts f\u00f8dsel og til i dag med et mylder af detaljer, der fletter Benedikts liv sammen med den store, profane historie. Seewald er eminent til at skabe stemninger og f\u00e5 l\u00e6seren til at opleve det, som om man selv er til konklave eller oplever nazistiske opt\u00f8jer i 30\u2019ernes Bayern. Potentialet i dette pontifikat, der havde s\u00e5 st\u00e6rk en start, blev ikke fuldt udfoldet. Det er der flere grunde til. Tidligere medarbejdere citeres for, at Benedikt er bedre til at v\u00e6re professor end leder. Han er ret naiv, upraktisk og til tider verdensfjern, har sv\u00e6rt ved at sk\u00e6re igennem, tager ikke altid initiativer hurtigt nok og har sv\u00e6rt ved at skille sig af med uegnede medarbejdere, er vurderingen. Men l\u00e6s bogen selv og kom helt t\u00e6t p\u00e5 mennesket Joseph Ratzinger.<\/p><\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Danske Katolsk Orientering trykker en grundig anmeldelse av Benedikt XVI \u2013 Ein Leben (1184 sider). Boka kom ut p\u00e5 tysk i april i \u00e5r og kommer visst p\u00e5 engelsk (i to bind) i november. Her er en hel del av anmeldelsen: … Joseph Ratzingers barndom er en del af hele det tidsbillede, Peter Seewald ruller […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"categories":[3,6],"tags":[],"class_list":["post-13801","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-katolsk","category-paven"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13801","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13801"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13801\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13807,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13801\/revisions\/13807"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13801"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13801"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13801"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}