P\u00e5 en dansk, katolsk blog leste jeg nylig en interessant (men kanskje litt sterk og dramatisk) beskrivelse av konsekvensene av \u00e5 snu alteret (slik at presten fra alteret ser p\u00e5 menigheten). Slik begynner innlegget:<\/p>\n
N\u00e5r pr\u00e6sten l\u00e6ser messe efter den traditionelle romerske ritus, vender han og menigheden det meste af tiden samme vej, idet alle st\u00e5r foran alteret, med pr\u00e6sten forrest – og \u00f8verst (alteret er anbragt p\u00e5 et podium, som pr\u00e6sten tr\u00e6der op p\u00e5 efter den s\u00e5kaldte «trinb\u00f8n»). P\u00e5 alteret st\u00e5r seks lys, og centralt p\u00e5 eller over alteret finder vi ogs\u00e5 tabernaklet, hvori Kristi Legeme opbevares. Herp\u00e5 st\u00e5r et Krucifiks, der udg\u00f8r «det syvende lys», Verdens Lys i den nye pagt. Alt i messen er s\u00e5ledes rettet mod disse; det udtrykker troen p\u00e5 Guds virkelige tilstedev\u00e6relse i messeofferet. Hele kirkerummet – men fremfor alt h\u00f8jalteret – er ydre tegn p\u00e5, at Kristus er det centrum, mod hvilket alt i den hellige messe retter sig.<\/p>\n
Denne opbygning af kirkerum og gudstjeneste findes i mange andre kristne riter og gudstjenesteformer, herunder de ortodokse og til en vis grad ogs\u00e5 i den danske version af den prostestantiske gudstjeneste. Man har s\u00e5 h\u00e6ftet sig ved, at n\u00e5r pr\u00e6sten s\u00e5ledes fremb\u00e6rer messeofferet vendt mod Gud, s\u00e5 ser menigheden ham mest bagfra. Hvis det nu var ham, messen drejede sig om, ville det jo v\u00e6re s\u00e6rt. Og hvis hovedsagen var at h\u00f8re og se pr\u00e6stens person, eller at fejre vores f\u00e6llesskab med pr\u00e6sten, ville det v\u00e6re direkte forstyrrende. Hvad motivet end har v\u00e6ret eller er, blev det i \u00e5rene omkring den liturgiske reform en stadig st\u00e6rkere id\u00e9, at pr\u00e6sten burde kunne ses forfra under messen.<\/p>\n
Her sagde man s\u00e5 A: pr\u00e6sten skal vende sig mod menigheden. Der st\u00e5r han s\u00e5 og kigger p\u00e5 os og vi p\u00e5 ham.<\/p>\n
Nuvel. Vi ser et nyt problem. Med alteret anbragt i \u00f8verst i kirken, ofte med en smuk altertavle bag selve alteret, skulle pr\u00e6sten jo fejre messe med h\u00e6nderne p\u00e5 ryggen, uden at kunne se genstandene p\u00e5 alteret. Det ville ikke blot se s\u00e6rt ud, men ogs\u00e5 v\u00e6re meget upraktisk.<\/p>\n
S\u00e5 sagde man B: man anbragte et lille bord foran pr\u00e6sten, en slags disk, som han kan forrette messeofferet ved.<\/p>\n
Men det er stadig meget underligt. Pr\u00e6sten vender jo nu ryggen til Gud, til Kristi Legeme i tabernaklet og tegnet derp\u00e5, krucifikset. Det g\u00e5r jo ikke, selvom man bedre kan se og h\u00f8re hvad pr\u00e6sten foretager sig.<\/p>\n
S\u00e5 sagde man C: vi river hele det smukke gamle alter ned, og anbringer tabernaklet et andet sted i kirken, … … <\/i><\/p>\n