{"id":7791,"date":"2012-12-21T13:39:46","date_gmt":"2012-12-21T12:39:46","guid":{"rendered":"http:\/\/aomoi.net\/blogg\/?p=7791"},"modified":"2012-12-21T13:39:46","modified_gmt":"2012-12-21T12:39:46","slug":"utenfor-jaeren-pa-thomasmessedagen-i-1027","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/2012\/12\/utenfor-jaeren-pa-thomasmessedagen-i-1027\/","title":{"rendered":"Utenfor J\u00e6ren p\u00e5 Thomasmessedagen i 1027"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/aomoi.net\/blogg\/2011\/12\/thomasmesse-i-dag\/\">Jeg skrev for et \u00e5r siden<\/a> om mine minner fra norskeksamen p\u00e5 universitetet i Bergen i 1995, da jeg oversatte fra gammelnorsk teksten om Olav den Hellige som p\u00e5 Thomasmessedagen, 21. desember, i 1027 (eller 1028) f\u00f3r forbi J\u00e6ren med b\u00e5tene sine og innover Ryfylke &#8211; og om hvordan det forundret meg at apostelen Thomas ble feiret like f\u00f8r jul (for i 1970 ble festen flyttet til 3. juli).<\/p>\n<blockquote><p>175. Tomasmesse f\u00f8r jul strax i dagningen styrede kongen ud af havnen (i Eikundasund); det var da meget god b\u00f8r, men noksaa sterk. Han seilede da nord forbi J\u00e6deren. Veiret var vaadt og nogen skoddedrift. Strax f\u00f3r det bud overland om J\u00e6deren, medens kongen seilede udenfor. Da Erling blev vis paa, at kongen var seilet vestover, lod han bl\u00e6se al sin h\u00e6r til skibene; da drev alt folket ud paa skibene og gjorde sig rede til kamp. Men kongens skibe seilede raskt mod nord forbi J\u00e6deren. Derpaa st\u00e6vnede han den indre led, han vilde fare ind i fjordene og faa sig der m\u00e6nd og gods. Erling seilede efter ham og havde stor h\u00e6r og mange skibe. Deres skibe skred godt frem, da de havde intet ombord undtagen m\u00e6nd og vaaben. Da gik Erlings skeid mere end de andre skibe; da lod han rebe seilet og biede paa sine m\u00e6nd. Da saa kong Olav, at Erlings m\u00e6nd s\u00f8gte raskt efter, fordi kongens skibe var meget tunge og trutnede, da de havde flydt i sj\u00f8en hele sommeren og om h\u00f8sten og dertil om vinteren; han skj\u00f8nte, at det vilde blive stor folkemon, om han paa \u00e9n gang skulde m\u00f8de hele Erlings h\u00e6r. Da lod han raabe fra skib til skib, at de skulde lade seilene sige, men meget langsomt, og sv\u00f8fte med haandrev. Og saa blev gjort. Erling og hans m\u00e6nd merkede det. Da raabte Erling til sine m\u00e6nd og bad dem seile raskere; \u00abI ser,\u00bb siger han, \u00abat nu blir deres seil lavere, og at de drager sig unda os.\u00bb Han lod da revene tage ud af seilet paa skeiden; den gik da raskt frem.<\/p>\n<p>176. Kong Olav st\u00e6vnede indenfor Bokn; da var de ikke synlige for hinanden. Siden b\u00f8d kongen at l\u00e6gge seilene ned og ro frem i et trangt sund, som var der. Der lagde de da skibene sammen; et klippe-nes gik udenfor dem. Da var alle m\u00e6nd h\u00e6rkl\u00e6dte. Erling seilede da imod sundet, og de merkede ikke, at en h\u00e6r laa der foran dem, f\u00f8r end de saa, at kongsm\u00e6ndene roede alle skibene paa \u00e9n gang imod dem. Erlings m\u00e6nd lod seilene falde og greb til vaaben; men kongens h\u00e6r laa paa alle sider om skibet. Det blev nu en kamp, og den var meget haard; mandefaldet vendte sig snart til Erlings m\u00e6nd. Erling stod i l\u00f8ftingen paa sit skib; han havde hjelm paa hovedet, skjold for sig og sverd i haanden. &#8230;. Da tog Erlings m\u00e6nd paa at falde, og saasnart striden tog til og man gjorde opgang paa skeiden, da faldt hver i sit rum. Kongen selv gik haardt frem. &#8230;. Saa faldt Erlings h\u00e6r til sidste mand, at ingen stod oppe paa skeiden, undtagen han alene. Aarsagen var baade, at man lidet bad om grid, og at ingen fik, om han end bad, og heller ikke kunde nogen vende sig til flugt, thi skibene laa rundt om skeiden. Det er ogsaa sagt med sandhed, at ingen mand s\u00f8gte at fly. &#8230;.<\/p>\n<p>Da satte man ind paa Erling baade fra forrummet og fra de andre skibe. Det var godt rum i l\u00f8ftingen, og den laa h\u00f8it oppe over de andre skibe, og ingen kunde komme til undtagen med skud og tildels med spydstik, men dem huggede han alle fra sig. Erling vergede sig saa herlig, at ingen vidste at n\u00e6vne, at \u00e9n mand havde staaet saa l\u00e6nge imod saa mange; men aldrig s\u00f8gte han at undkomme eller at bede om grid. &#8230; Kong Olav s\u00f8gte da agter i forrummet og saa, hvad Erling gjorde. Kongen talte da til ham og sagde: \u00abIdag vender du aasynet imod, Erling.\u00bb Han svarer: \u00abAasyn mod aasyn skal \u00f8rner hugges.\u00bb &#8230; Da sagde kongen: \u00abVil du gaa mig til haande, Erling?\u00bb \u00abDet vil jeg,\u00bb sagde han. Da tog han hjelmen af sit hoved, lagde ned sverdet og skjoldet og gik frem fra l\u00f8ftingen til forrummet. Kongen stak \u00f8xespidsen i hans kind og sagde: \u00abMerkes skal drottensvigeren.\u00bb Da l\u00f8b Aslak Fitjeskalle til og huggede sin \u00f8x i Erlings hoved, saa at den stod ned i hjernen. Det var strax et banesaar, og Erling lod der sit liv. Da sagde kong Olav til Aslak: \u00abGid du maatte faa en ulykke for dit hugg; nu hugg du Norge af min haand.\u00bb &#8230;.<\/p><\/blockquote>\n<p><a href=\"http:\/\/www.heimskringla.no\/wiki\/Olav_den_helliges_saga\">Her kan man lese hele denne teksten<\/a> (g\u00e5 til avsnitt 175), og Sigvat Skalds kvad, som jeg har tatt bort.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg skrev for et \u00e5r siden om mine minner fra norskeksamen p\u00e5 universitetet i Bergen i 1995, da jeg oversatte fra gammelnorsk teksten om Olav den Hellige som p\u00e5 Thomasmessedagen, 21. desember, i 1027 (eller 1028) f\u00f3r forbi J\u00e6ren med b\u00e5tene sine og innover Ryfylke &#8211; og om hvordan det forundret meg at apostelen Thomas [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"categories":[4,11],"tags":[],"class_list":["post-7791","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-generelt","category-liturgi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7791","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7791"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7791\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7793,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7791\/revisions\/7793"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7791"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7791"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7791"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}