{"id":819,"date":"2007-08-10T12:59:13","date_gmt":"2007-08-10T10:59:13","guid":{"rendered":"http:\/\/aomoi.net\/blog\/arkiv\/845"},"modified":"2012-02-13T11:30:27","modified_gmt":"2012-02-13T10:30:27","slug":"kj%c3%a6rligheten-til-den-gamle-messen-fra-danmark","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/2007\/08\/kj%c3%a6rligheten-til-den-gamle-messen-fra-danmark\/","title":{"rendered":"Kj\u00e6rligheten til den gamle messen &#8211; fra Danmark"},"content":{"rendered":"<p>Det danske katolske nett-tidsskriftet, <a href=\"http:\/\/www.catholica.dk\/\">Catholica<\/a>, har skrevet flere ting om den gamle messen og pavens Motu proprio, og bl.a. tatt med en artikkel skrevet av en person som regelmessig har deltatt i feiringen av den tradisjonelle latinske messen. Her er en del av det han skriver:<\/p>\n<p><i>1. Den ekstraordin\u00e6re form af messen er en organisk helhed, hvis tekster og former er dannet af hele Den katolske Kirkes historie og b\u00f8n, og som desuden er ul\u00f8seligt knyttet til Kirkens store kunstneriske frembringelser (kirkemusik, kirkebygninger, liturgiske dragter og andre liturgiske remedier). &#8230; Liturgiske og kunstneriske former forener sig kort sagt med en s\u00e6rlig dybde i den ekstraordin\u00e6re messe, og den gl\u00e6de, dette giver, er ikke blot noget rent \u00e6stetisk \u2013 den former vor b\u00f8n og styrker vor tro.<\/p>\n<p>2. Den ekstraordin\u00e6re form af messen har stort set ingen valgmuligheder for pr\u00e6sten \u2013 vi ved n\u00f8jagtig, hvad der venter os. Sammen med pr\u00e6sten kan vi derfor koncentrere os om Messeofferet, og frav\u00e6ret af personlig kreativitet og markering g\u00f8r det muligt for menigheden i en dybere forstand at deltage aktivt i gudstjenesten, som er b\u00f8n, opofrelse og lovprisning.<\/p>\n<p>3. Den ekstraordin\u00e6re form af messen begynder med trinb\u00f8n og syndsbekendelse som tegn p\u00e5, at pr\u00e6sten for os tr\u00e6der frem for Guds alter i ydmyghed og med \u00e6rb\u00f8dighed for det store mysterium, som skal fejres der. P\u00e5 s\u00f8ndage best\u00e6nkes vi inden selve messen med vievand som tegn p\u00e5 den indre renselse, som deltagelsen i dette store mysterium fordrer. Alt i begyndelsen af messen stemmer vort sind til omvendelse og bod, som ethvert kristenliv til stadighed b\u00f8r pr\u00e6ges af, og som i s\u00e6rdeleshed er en passende indgang til den hellige messe.<\/p>\n<p>4. Den ekstraordin\u00e6re form af messen g\u00f8r det synligt, at pr\u00e6sten \u2013 og vi \u2013 for det meste henvender os til Gud. Pr\u00e6sten er nemlig, som menigheden, under det meste af messen vendt mod Gud, som er til stede p\u00e5 alteret foran os alle. Pr\u00e6sten vender sig undertiden mod menigheden for at hilse den, velsigne den og s\u00e5 videre. Men n\u00e5r han st\u00e5r foran alteret, vender han os ikke ryggen \u2013 selv sm\u00e5 b\u00f8rn forst\u00e5r, at der er &laquo;en anden&raquo; til stede, som vi alle tilbeder, n\u00e5r pr\u00e6sten st\u00e5r foran alteret &#8230;<\/p>\n<p>5. Den ekstraordin\u00e6re form af messen har hvert \u00e5r de samme tekster. Vi f\u00f8lger den kalender, som er udviklet gennem hele kirkehistorien indtil 1962. Vi synger de hymner og litanier, som Kirken har sunget i umindelige tider. For hvert \u00e5r fordyber vi os stadig inderligere i denne ene cyklus af tekster og b\u00f8nner, hvis rytme former og udtrykker Kirkens tro.<\/p>\n<p>6. Den ekstraordin\u00e6re form af messen s\u00e6tter Messeofferet helt i forgrunden. <\/i><!--more--><i>Vi h\u00f8rer en epistel og en evangelietekst, og p\u00e5 s\u00f8ndage kan der v\u00e6re en  pr\u00e6diken. Men katekesen er i det v\u00e6sentlige noget, der h\u00f8rer til i familiens f\u00f8rst og fremmest i sognets regi. Messens centrale del er fejringen af det store mysterium, Kristi offer. Den kanoniske b\u00f8n og konsekrationen siges stille \u2013 stilheden muligg\u00f8r og fordrer en fordybelse i mysteriet, som g\u00e5r langt videre end ord og forstand.<\/p>\n<p>7. Den ekstraordin\u00e6re form af Messen indeb\u00e6rer, at vi modtager Kristi legeme kn\u00e6lende, p\u00e5 tungen og i tavshed. Pr\u00e6sten tilsiger os de gamle ord: Vor Herre Jesu Kristi legeme bevare din sj\u00e6l til det evige liv.  Amen. Jeg har intet at tilf\u00f8je. Hvad skulle vi dog ogs\u00e5 kunne g\u00f8re eller sige, andet end at kn\u00e6le i ydmyg \u00e6rb\u00f8dighed og taknemmelighed, &#8230;<\/p>\n<p>8. Den ekstraordin\u00e6re form af Messen giver os nyt at l\u00e6re gennem hele livet \u2013 den er ikke transparent og bliver aldrig banal for os. Det eukaristiske mysterium kan aldrig forst\u00e5s eller forklares fuldst\u00e6ndigt af noget menneske, men at studere den liturgiske traditions enkeltheder udg\u00f8r dog en v\u00e6rdifuld m\u00e5de hvorp\u00e5 vi kan n\u00e6rme os mysteriet. Alle liturgiens tegn og tekster har deres s\u00e6rlige betydning og historie \u2013 og ved at fordybe os i dem, lever vi os stadig inderligere ind i hele Kirkens liv.<\/p>\n<p>9. Den ekstraordin\u00e6re form af Messen er den samme i hele verden. Den bedes overalt i de samme former og p\u00e5 latin, Kirkens universelle sprog. Ingen i menigheden er &laquo;fremmede&raquo;, og enhver pr\u00e6st kan uden s\u00e6rlig sproglig eller kulturel forberedelse fremb\u00e6re messeofferet offentligt overalt i verden. Kirken er vort jordiske hjem alle vegne. I en tid, hvor stadig flere rejser \u2013 eller endog bor \u2013 i fremmede lande, er den ekstraordin\u00e6re form p\u00e5 en m\u00e5de meget moderne!<\/p>\n<p>10. Den ekstraordin\u00e6re form af Messen fremb\u00e6res af en pr\u00e6st (evt. med en diakon og en subdiakon) assisteret af ministranter, som i denne tjeneste l\u00e6rer k\u00e6rligheden til liturgien at kende. &#8230; Vi kan gl\u00e6de os over mange pr\u00e6stekald til de pr\u00e6steselskaber, som er oprettet med det s\u00e6rlige form\u00e5l at bevare den ekstraordin\u00e6re form af liturgien. B\u00f8rnerige familier, mange konvertitter og mange pr\u00e6stekald er en ganske synlig og meget velsignet frugt at dens fortsatte brug i Kirken.<\/i><br \/>\n<a href=\"http:\/\/www.catholica.dk\/fileadmin\/1185\/catholica.dk_1185-03.08.2007-Carl_Winsloew-Kaerligheden_til_den_ekstraordinaere_liturgi.pdf\"><br \/>\nLes hele artikkelen her &#8211; pdf-fil<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det danske katolske nett-tidsskriftet, Catholica, har skrevet flere ting om den gamle messen og pavens Motu proprio, og bl.a. tatt med en artikkel skrevet av en person som regelmessig har deltatt i feiringen av den tradisjonelle latinske messen. Her er en del av det han skriver: 1. Den ekstraordin\u00e6re form af messen er en organisk [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-819","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-liturgi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/819","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=819"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/819\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5644,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/819\/revisions\/5644"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=819"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=819"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/aomoi.net\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=819"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}