Danske Katolsk Orientering gjengir deler av en tale pave Benedikt holdt 5. oktober for medlemmene av Den Internasjonale Teologiske Kommission. Der tok han opp den forvirringa som moderne sekulære samfunn befinner seg i, og analyserer denne slik:
Paven kritiserede den moderne retspositivisme, som grundlæggende går ud fra, at lovgivningen bør udformes i overensstemmelse med den til enhver tid herskende ideologi, en tankegang, tilføjede han, som synes at indtage en dominerende stilling i moderne retsfilosofi. Hermed risikerer lovgivningen udelukkende at blive et udtryk for, hvad samfundet, dvs. et flertal af borgerne på et givet tidspunkt opfatter som rigtigt eller forkert.
Dette resulterer igen i, at lovgiverne ikke længere lader sig lede af, hvad der er godt og retfærdigt, men derimod som udgangspunkt søger at imødekomme forskellige interessegrupper, hvorved de samtidig befæster deres egen magtposition.
Til grund for denne tendens, sagde paven, ligger den moderne moralrelativisme, som visse mennesker endog betragter som en af de væsentligste forudsætninger for demokratiet, fordi de ser den som en garanti for tolerance og respekt for andres meninger. Men hvis dette var sandt, ville man til enhver tid være underkastet et flertalsdiktatur, og historien viser med al tydelighed, at flertallet ikke altid har ret. Flertallet kan ikke afgøre, hvad der er sandt og rigtigt, det kan den menneskelige fornuft kun nå til klarhed over ved at åbne sig for Skaberens fornuft og således lytte til sit eget ophav.
I modsætning til den moderne retspositivisme, konstaterede paven, sikrer naturretten den enkeltes frihed. Naturretten definerede han som den norm, Skaberen har indskrevet i menneskets hjerte, og som tillader det at skelne mellem godt og ondt. Når diskussionen står om fundamentale værdier så som menneskelivets værdighed, familien som institution og social retfærdighed kan derfor ingen lov skabt af mennesker omstøde den lov, Skaberen indskrev i menneskets hjerte, uden at samfundet rystes i sin grundvold.
Naturretten, slog paven fast, er grundlaget for, at alle kan leve i frihed og være sikre på, at deres menneskelige værdighed bliver respekteret. Den er et værn mod ideologiske manipulationer og vilkårlig magtanvendelse. I det omfang vor tids skepticisme og moralrelativisme har formået at skabe usikkerhed om de fundamentale principper for den naturlige morallov, vil selve grundlaget for demokratiet derfor blive undermineret.
Mod denne tendens opfordrede paven til at mobilisere alle gode viljer i og uden for Kirken, for, som han sagde, den nuværende krise er ikke primært et kristent problem, men et problem, som angår hele menneskeheden.
Hei
Dette var et meget interessant sitat fra Pave Benedikt XVI. I mitt arbeide med kirkeretten og basisdokumentet «Carissimi» som nå har gått ut som et opprop til Den norske kirke, har jeg blitt tvunget til å tenke gjennom disse sidene av rettsforståelsen som paven her gir uttrykk for. I neste nummer av Luthersk Kirketidende vil det komme en artikkel med tittelen «Carissimi og kirkeretten,» den beveger seg prinippielt helt langs de samme linjer som paven her gir uttrykk for. Det var en gledelig bekreftelse fra biskopen i Roma.