Københavns biskop Czeslaw Kozon har offentliggjort tydeligere regler for fastetid og kommunion enn de fleste biskoper gjør i vår tid (men dette var vanlig tidligere). Her er hans bestemmelser litt forkorta:
Søndage og påbudte helligdage
Messen og modtagelsen af Herrens legeme og blod er centrum i både den enkeltes og i Kirkens liv. Kirken har derfor forpligtet de troende til at deltage i messen på alle søndage og andre påbudte helligdage, med mindre man har en alvorlig grund til ikke at gøre det. … Har man uden alvorlig grund ikke været til messe, bør man skrifte det, førend man går til kommunion.
Modtagelse af den hellige kommunion
Alle, der har modtaget den første hellige kommunion, er forpligtet til at modtage Alterets Sakramente mindst én gang om året. Har man i årets løb ikke været regelmæssig til kommunion, bør forpligtelsen opfyldes i påsketiden …
Generelle regler for modtagelsen af den hellige kommunion:
1. Det er tilladt at modtage den hellige kommunion to gange på én dag, såfremt det anden gang sker under en messe og ikke under en Ordets gudstjeneste.
2. Den, der ønsker at gå til kommunion, skal mindst én time før kommunionen afholde sig fra at spise og drikke, bortset fra vand og medicin. Ældre og syge eller dem, der passer dem, kan modta-ge kommunionen uden at faste.
At faste før modtagelsen af den hellige kommunion går tilbage til det 3. århundrede. Kirken forstår denne faste som en åndelig forberedelse og en måde at vise Alterets Sakramente ærbødighed på.
Bodens sakramente
Er man sig bevidst at have begået en alvorlig synd, er man forpligtet til at skrifte den inden modtagelsen af kommunionen. Man er i øvrigt forpligtet til at skrifte inden for et år, hvis man har begået alvorlige synder. Der er ingen forpligtelse til engang om året at skrifte de mindre alvorlige synder, men Kirken opfordrer os til regelmæssigt at gøre brug af bodens sakramente for at blive åndeligt helbredt og vokse i nådens liv.
Årets bodsdage
Alle troende er af Guds lov forpligtet til, hver på sin måde, at gøre bod. For at alle kan være fælles om en bestemt form for bod, har Kirken foreskrevet bodsdage og fastetid …
Fredage er bodsdage
Alle årets fredage, hvor der ikke fejres en højtid, er bodsdage. I bispedømmet kan man om fredagen i stedet for at afholde sig fra kød (abstinens) vælge andre former for at markere fredagen som bodsdag …
Fastetiden
Askeonsdag den 6. februar og langfredag den 21. marts, som indleder og afslutter fastetiden, er både abstinens- og fastedage til minde om Herrens egen faste, lidelse og død. At faste og afholde sig fra kødspiser på disse to dage er en alvorlig forpligtelse.
At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem. I hele fastetiden bør man bestræbe sig på at samle sig mere om alt, der kan fremme ens trosliv, og mere ihærdigt at øve kærlighedens gerninger. …
Hvem er forpligtet?
Personer fra 14 år og opefter er forpligtet af bestemmelsen om, at fredage er bodsdage og askeonsdag og langfredag er abstinensdage; fra man er fyldt 18, til man er fyldt 59 år, er man også forpligtet til at faste. Forældre opfordres til at tale med deres børn om betydningen af at overholde Kirkens bestemmelser på dette område og til at markere bods- og fastedage i familien.
Glimrende fra biskop Kozon!
To steg i riktig retning..;)
Idag snakket jeg med en vietnamesisk familie som aldri har sluttet med den tradisjonelle praksis. De praktiserer alle imbredagene og avstår også fra kjøtt hver onsdag (i tillegg til hver fredag) gjennom hele året!
Det er fantastisk når man treffer slike forbilledlige mennesker.
Hva skjer om man ikke går til nattverd minst en gang i året?