Det danske Katolsk Orientering skriver i siste nummer om den såkalte «synodale vei» i Den katolske kirke i Tyskland
Der knytter sig mange forventninger til resultatet af den synodale vej, som den tyske bispekonference annoncerede sidste forår og indledte 1. søndag i advent, og som de næste to år skal omhandle emnerne præstecølibatet, Kirkens seksualmoral og magtfordelingen i Kirken samt kvindens rolle i Kirken.
Drøftelserne foregår mellem repræsentanter for landets katolske biskopper og lægorganisationen De tyske katolikkers Centralkomité. Det første af i alt fire møder i den synodale vej, afholdt i Frankfurt am Main 30. januar-1. februar, fik både ros og kritik fra de 230 deltagere …
Københavns biskop deltok på møtet fra Den nordiske bispekonferansen og beskriver det som skjedde på møtet som en «forudsigelig proces«. Slik skriver Katolsk Orientering:
Katolske observatører for otte nabolande samt delegerede fra andre kirkesamfund deltog på mødet i Frankfurt. Fra Danmark deltog biskop Czeslaw Kozon i hans egenskab af formand for Den nordiske Bispekonference, og Leo Roed som næstformand for Pastoralrådet.
Biskop Czeslaw sagde efterfølgende, at han godt kan forstå de tyske biskoppers ønske om at ville gøre noget som opfølgning på overgrebssagerne, men det, ”der bekymrer mig, er dog de store forventninger til mange ting, som ikke har direkte at gøre med disse sager. Den synodale vej handler om meget andet og der er forventning om, at Kirkens holdning ændrer sig på disse områder”.
Selv om der er afsat to år til den synodale vej var det biskop Czeslaws fornemmelse, ”at man med stormskridt forsøger at nærme sig det resultat, man ønsker at få ud af processen, nemlig en stærk opblødning af Kirkens holdning på mange områder”. Czeslaw betegner processen som ”meget forudsigelig” i indhold og emner, som ikke er opstået efter overgrebssager, men har stået på mange tyske katolikkers ønskeseddel i årtier.
”Der blev ofte under drøftelserne refereret til Würzburg synoden, der sluttede i 1975, og som havde mange af disse emner på dagsorden, fx kvinders stilling og cølibatet. På mødet mærkede man den frustration hos nogle, at der er gået 50 år siden synoden, og der er ikke sket noget endnu. Men det er også, fordi det er svært at forestille sig nogle radikale ændringer, eftersom det hele skal ses inden for Den universelle Kirkes kontekst”.
Biskop Czeslaw påpegede, at ”det er vigtigt at huske på, at den synodale vej ikke kan beslutte noget endegyldigt, hvis man når til enighed om emner, som berører noget af dogmatikken eller moralen. Så er det et anliggende for Verdenskirken, dvs. det skal forbi Rom. I første omgang vil det, der viser sig flertal for, være noget man vil anbefale paven at skulle tage stilling til”.