Den katolske Kirke i Danmark har blitt presset til å gå med på en ‘ufrivillig’ undersøkelse

Danmark ligger noen få uker før Norge mht pressens interesse for mulige sexovergep innefor Kirken. 16. mars ga biskop Kozon et intervju til Kristeligt Dagblad, der han uttalte seg ganske fornuftig, syns jeg – men det viste seg å ikke være godt nok – og bl.a. sa:

… … Hvad gør I for at hindre overgreb på børn eller hjælpe ofre for overgreb i den katolske kirke?

B: Nu har vi en beredskabsplan og en folder med oplysninger om, hvor folk kan henvende sig, hvis de har været udsat for overgreb. Her siger vi utvetydigt, at det ikke er vores ønske, at folk skal sidde inde med noget, som piner dem. Men vi kan kun lytte til dem, der måtte henvende sig.

Hvad går den beredskabsplan ud på?

B: Vi har udpeget en præst og en psykolog, som folk kan henvende sig til. De vil holde mig underrettet om, hvad de hører. Kommer der en sag, vil vi drøfte den og give den videre til et fagetisk råd bestående af en jurist og en socialrådgiver, som ikke er katolikker, og som vil rådgive os i forhold til, hvad vi videre skal gøre.

Vil I melde en præst til politiet, hvis I bliver rådet til det?

B: Nej. Det er ofrene eller ofrenes værge, der skal anmelde sager. Vi er ikke forpligtet som kirke til at anmelde, men vi vil selvfølgelig bistå ofrene i enhver form for opklaring.

Hvorfor lavede i en beredskabsplan og en folder?

B: På grund af de sager om overgreb, der har været i USA og Irland og andre steder. Vi ville gerne tilkendegive over for eventuelle ofre, at det her er noget, vi tager alvorligt, og at vi vil hjælpe dem bedst muligt.

Kan du afvise, at der finder overgreb sted i den katolske kirke i Danmark?

B: Det ved man jo aldrig, før det bliver meldt. Men jeg har ingen grund til at formode, at der foregår noget. Vi har ikke truffet særlige forholdsregler ud over at indhente lovpligtige børneattester. …

Vi har hørt om omfattende misbrug af børn i den katolske kirke i USA, Irland, Østrig, Holland og senest Tyskland. Hvorfor mener du, der er så mange sager netop i den katolske kirke?

B: Trods det tragiske i, at det foregår i den katolske kirke, skal man huske, at langt de fleste overgreb foregår i ikke-kirkeligt regi og begås af mennesker, som ikke har forpligtet sig til at leve i cølibat. Der har altid været brodne kar i alle menneskelige sammenhænge – kirkelige eller ej.

Vi skal også huske på, at det ikke er sager, som er foregået inden for de sidste 14 dage, men inden for de sidste årtier. Selvom det gør et voldsomt indtryk, så er det stadig kun en ringe del af de katolske gejstlige, der har gjort sig skyldige i misbrug. Var de her sager taget hen ad vejen, havde de stadig været beklagelige, men de ville ikke have gjort så voldsomt et indtryk. Det er en stor opsamling af sager, der skulle have været tacklet anderledes i fortiden. At det nu kommer på bordet på en gang, betyder ikke, at det kun er særligt slemt i den katolske kirke.

Men bare to dager etterpå skriver samme avis at dette budskapet er blitt svært dårlig mottatt:
… … Den katolske kirkes troværdighed i Danmark er i færd med at lide et kolossalt knæk, og skylden ligger hos kirkens overhoved, biskop Czeslaw Kozon.

Sådan lyder kritikken fra en række forskere i jura, teologi og børns rettigheder samt fra kirkens eget bagland, efter at den katolske biskop i Danmark forleden sagde, at kirken hverken er forpligtet til at undersøge gamle sager om sexmisbrug af børn eller anmelde eventuelle nye sager til politiet. Czeslaw Kozon kender selv til fire-fem tilfælde tilbage i 1980’erne eller tidligere af overgreb på børn og unge i den katolske kirke i Danmark, som aldrig er blevet meldt til myndighederne. … …

I går leser man så den foreløpige avslutningen på denne saken i Danmark, her i samme avis, der Kirken går med på det dabskene kaller en ‘uvillig’ undersøkelse:

Efter fire uger, hvor antallet af sager om seksuelt misbrug i den katolske kirke i Danmark er steget til foreløbig 17, var der i går lettelse at spore hos to af de øverste katolske ledere. Biskop Czeslaw Kozon og sognepræst i den katolske domkirke i København, Niels Engelbrecht, meddelte i går pressen efter et møde med Børnerådet, at man nu åbner kirken for en uvildig advokatundersøgelse.

Pressemødet blev holdt på et kontor hos Børnerådet på Vesterbrogade i København, hvor temperaturen efterhånden langsomt steg, i takt med at solen bagte det lille lokale, og pressen stillede spørgsmål på spørgsmål til de to gejstlige, blandt andet hvorfor der ikke er sket noget før nu.

Czeslaw Kozon har fra begyndelsen for fire uger siden, da sagerne begyndte at blive omtalt, blandt andet i Kristeligt Dagblad, afvist at undersøge dem. Selvom han i går understregede, at det aldrig har været meningen, at kirkens egne forholdsregler mod sager om sexmisbrug skulle stå alene i forhold til myndighederne, så er det politiske pres den seneste uge vokset til et krav om en uvildig undersøgelse af de katolske misbrugssager.

Man kan også lese mye mer om denne saken på den danske Katolske Kirkes nyhetsarkiv: http://www.katolsk.dk/nyheder/ På disse sidene kan man bl.a. lese denne meddelelsen fra 7/4:

På opfordring af Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, har den katolske biskop Czeslaw Kozon i dag, onsdag den 7. april, besluttet at tage kontakt med Advokatsamfundet med henblik på at få iværksat en uvildig undersøgelse af de kendte tilfælde af overgreb på børn og unge begået i Den katolske Kirke i Danmark.

Ligeledes på opfordring fra Børnerådet tager Den katolske Kirke også kontakt til Socialministeriet, der i samarbejde med Justitsministeriet vil stå i spidsen for udpegning af medlemmer til en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe. Denne vil dels skulle rådgive Den katolske Kirke om, hvordan den kan optimere sin allerede eksisterende beredskabsplan på baggrund af de eksisterende rammer for behandling af overgrebssager på børn og unge, dels skal gruppen stå i spidsen for etablering af en telefonisk hotline, hvor ofre og pårørende anonymt vil kunne henvende sig for at få hjælp og rådgivning.

Denne gruppe vil, på baggrund af sit indledende arbejde med at rådgive Den katolske Kirke, fremadrettet skulle udarbejde og præcisere allerede gældende retningslinjer til håndtering af seksuelle overgreb på børn og unge i alle dele af samfundet.

”Jeg finder det yderst tilfredsstillende, at vort katolske beredskab nu optimeres, og at arbejdsgruppen vil fokusere på seksuelle overgreb mod børn og unge i al almindelighed,” udtaler biskop Czeslaw Kozon.

Senere på ugen vil biskoppen mødes med politidirektør Johan Reimann, Københavns Politi, for at drøfte beredskabsplanens principper vedrørende politianmeldelse.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Skroll til toppen